Det Positive Univers

Kære alle

I lever i det positive univers. Vær positive, tænk stort og kærligt om jer selv og hverandre. Elsk jeres kroppe, ja alle jeres legemer. Aldrig før har det været så vigtigt med den rette ernæring, for Jorden og dens beboere er i forvandling på alle planer
Vær meget opmærksom på signalerne fra jeres fysiske legeme. Lyt og handl derefter. Flere af jer, der læser dette, har forlængst bemærket signalerne, husk så også at handle derpå. For nogles vedkommende er det små justeringer, for andre en større omlægning af livsstil, kost og motionsvaner, men det er nødvendigt, for at holde balancen nu i forhold til det frekvensskifte Jorden og alle med tilknytning dertil er under
Støt hinanden i den proces. Søg ind i fællesskaber, som understøtter jeres behov på en positiv måde.
Mange gamle bånd vil bindes op og nye bindes sammen i dette år 2007. Frygt ej for denne proces eller forandring, for den er vigtig og ikke mindst nødvendig for det, der skal ske i de kommende år
Istedet for vemod, se på jeres situation med glad forventning om alt det herlige, det vil føre med sig
I sandhed er I alle i transformation, og i lære påny til at bære 5. dimensions energi. I kan øve jer deri, ved ganske enkelt hele tiden at have for øje, det højeste princip, det bedste for helheden, det positive i det, der hænder jer
Alt kommer til jer, som bestilt, bestilt ud af jeres tanker. Ja tankens kraft bliver der talt meget om, men nu er tiden for alvor inde til også at handle derpå. Ikke blot engang imellem, men hver eneste dag
Tag beslutningen om at gøre det bedste for jer, og dermed også alle andre. Hvad er så det bedste, tænker du måske. Det bedste kære ven, er det der virkelig giver dig glæde dybt i hjertet. Du kan mærke det helt fysisk, som en slags forelskelse. At se alt i et andet lys. At de eventuelle udfordringer du står overfor, også har sin løsning, og at du ikke er alene om det. Du er aldrig alene. Din sande Fader i Universet er altid med dig,også der hvor du måske føler dig allermest alene.
Lad os sammen løfte hinanden i kærlighed med respekt for den enkeltes behov og viden. Vi er alle en, alt andet er en stor illusion
Jeres ældre brødre og søstre er omkring jer i ånden, i tanken,i jeres følelser og helt fysisk vil I møde os. Hvordan spørger du? Jeg siger jer, gå ud til det stående folk, træerne, hold om dem, og I holder om Jeres sande Fader, mig og alle os andre
Løft en sten og vi er der, kram dit kæledyr, du krammer os, stryg dit barn over kinden, du kærtegner os, se dig selv i øjenene, hvem er det du ser kære ven?
Mennesket fødes ofte med et skrig eller gråd, og forældrene omkring smiler. Når I skal fra Jorden, er det jer, der smiler stille og andre, der græder. Således er livets gang. Men hvem var din moder før hun blev din mor på Jorden? Hvem var din far? Hvem var du før du blev forældre, bror, søster, søn eller datter?
I er alle langt mere end blot tanker, følelser og fysisk legeme. I er alle centre af lys, kærlighed, bevidsthed og kraft. I er alle en del af Gud. I er elskede. I er

Jeg er Lady Venus


Kanaliseret af Birgit Elisabeth Friis Emdal 19. maj 2007

www.Christspirit.com