KANALISERING

Interview med Birgit Elisabeth Friis Emdal om kanalisering. Fra programmet Dansk Spiritualiet på Gladsaxe lokalradio. Spørger: Thomas Halskov


Ti
tlen på programmet her er ”Alle er kanaler”, og det er det første af to programmer, som vi laver om kanalisering, og programmet her kommer især til at handle om dig og om dine personlige oplevelser med kanalisering, og som de fleste sikkert ved, arbejder du professionelt med kanalisering, og du har et spirituelt vækstcenter, der hedder Stjernen, hvor du også underviser i kanalisering, men allerførst vil jeg spørge dig, hvis nogen af lytterne skulle være i tvivl: Hvad er kanalisering egentlig ?

Jamen det kan jeg svare på ganske kort, fordi kanalisering det er kærlighed !
Det kan jeg så godt uddybe lidt, for hvad er kærlighed ? Kærlighed er Gud, Gud er kærlighed.
Så når man kanaliserer, så er det hjerteenergi, så er det den guddommelige energi, man kanaliserer. Og alt er jo energi, du og jeg er energi og vores højere bevidsthed, vores sjæl, som tilhører det højere mentale plan er energi, den starter man med at få kontakt til, når man kanaliserer, det er at få kontakt til sin egen sjæl, sit eget hjerte. Og har man først fået det, så er der også mulighed for at få kontakt med andre energier som f.eks. De Opstegne Mestre og Jesus-Sananda og Maria-energien og Kuthumi og hvad de ellers hedder alle sammen.

Ja, for kanalisering handler jo også om, at man får kontakt med nogle konkrete personligheder, som man sætter navn på, ikke ?

Ja og som er nogle, der har levet på Jorden engang og som nu eksisterer på et andet plan, et åndeligt plan. Men man kan også kanaliserer nogen, der er på Jorden, sådan en som Sai Baba f.eks., han går jo rundt i en fysisk krop nede i Indien, og ham kan man også kanalisere, det har jeg da oplevet .

H
vordan fandt du ud af, at du kunne kanalisere ? Du har sagt noget om, at der var tre oplevelser, der viste dig i sin tid, at du kunne kanalisere ?

Ja, jeg havde 3-4 oplevelser inden for et kort tidsrum, som mindede mig om, hvad det var jeg kunne, for det er jo ikke noget, jeg har lært på nogen skole, det er bare noget, jeg har kunnet altid, så jeg var ikke opmærksom på, hvad det egentlig var jeg gik og gjorde. Så på et tidspunkt i mit liv, efter at jeg var begyndt at holde foredrag og undervise  – der fik jeg sådan lyst til at holde et foredrag, der handlede om kanalisering, hvad kanalisering var –  der var f.eks. nogen, der var trance-medier , og jeg  fortalte ud fra nogle få stikord, jeg havde lavet. Men efter det her foredrag kom folk hen og sagde til mig:” Birgit, det var da egentlig sjovt, at du stod og fortalte lige om det og det, for det har jeg gået og spekuleret på hele sidste uge eller hele dagen”, og jeg fik så mange meldinger om det der, og det måtte jeg hjem og snakke med mig selv om, hvordan kunne det være, at jeg lige præcis stod og fortalte noget, som folk havde tænkt på eller sad og tænkte på mens jeg holdt foredrag? Og så gik det jo op for mig, at jeg havde nok stået og kanaliseret i virkeligheden, altså fået inspirationer mens jeg stod der, blandet med mine egne bevidste tanker om, hvad jeg vidste om det. Og  ikke så lang tid efter det kom der en kvinde ind i min butik, en kvinde, jeg aldrig havde mødt før, der fortalte, at hun var meget interesseret i kanalisering og hun underviste i det. Og så blev jeg meget interesseret, for jeg tænkte, at hun vidste et eller andet om det. Så jeg bad hende,om vi kunne have et lille møde, for jeg havde en ide om, at jeg vidste noget om det der, og det ville jeg gerne bekræftes i. Og så havde vi en session, hvor hun fortalte om, hvordan hun gjorde, og det kunne jeg sagtens nikke genkendende til – og ”Hov det er da også det, jeg gør.” Og så bad hun mig om at prøve at kanalisere og det gjorde jeg , og så sad hun og kiggede med meget store øjne og sagde: ”Du sidder og kanaliserer på livet løs”. Så det var den anden bekræftelse på det. Og så blev jeg for alvor nysgerrig. Jeg blev så nysgerrig, at jeg tænkte : ”Det her må jeg altså prøve af”. For der var ikke nogen steder, jeg kunne gå hen, jo jeg kunne jo have gået hen til den her kvinde, men det følte jeg ikke behov for. Jeg havde behov for at blive bekræftet af andre mennesker, som ikke kendte mig og ikke vidste noget om det. Så jeg meldte mig under fanerne på en af de store sundheds-messer. Og jeg var lidt usikker på det, for jeg var jo ikke rigtig begyndt, så jeg tænkte, at jeg måtte hellere tage et hjælpeværktøj med. Så jeg tog mine tarot-kort med og jeg havde lært mig, hvad de enkelte kort betød. Jeg er hurtig til at lære, så jeg tænkte: ”Jeg siger, at jeg sidder og lægger tarot-kort”. Jeg skulle ikke sige noget om, at jeg var hverken  clairvoyant eller kanaliserede, for hvorfor sige det ? Jeg ville bekræftes i det. Så jeg tog dem med derud og sad og lagde kort og de kom jo i stride strømme hen til mig, og så kunne jeg også godt høre, at jeg sagde noget andet end lige det, som kortet betød. Jeg sagde det, som det betød, men der kom også nogle andre ord og beskeder til folk. Og jeg husker tydeligt, at der var en kvinde, som kiggede på mig meget forbavset og sagde: ”Hvorfor sidder du og siger det om min veninde?, er du clairvoyant ? ” Og så blev jeg helt forskrækket og sagde: ”Joh.… jamen det er jeg”. For det vidste jeg, at jeg var, jeg har altid kunnet se ind i den åndelige verden. Jeg har kunnet se engle og både afdøde dyr og mennesker, nogle jeg har kendt og nogle jeg ikke har kendt.  Så jeg vidste godt, at jeg kunne det der, men det var ikke noget, jeg gik og sagde til nogen, for det havde jeg ikke brug for. Men hun bekræftede mig også i, at jeg kunne et eller andet, som andre kunne bruge til noget. Så det var jeg meget glad for.

Ja, og det var sådan set mit næste spørgsmål. For du er vel egentlig det, man kalder et natur-talent. For du har jo altid haft forbindelse med den åndelige verden, allerede som barn, har du fortalt .

Ja, der blev jeg mindet om, at der var noget andet end det , man normalt kunne høre og se.
Men hvordan havde du det med som barn at se de der engle, det er jo ikke noget normale børn oplever ? Det kan jeg godt fortælle en lille historie om, for til at begynde med havde jeg det frygteligt dårligt med det : Jeg var ovre og besøge mine bedsteforældre, og der skulle vi sove i et soveværelse, min mor og far og mine to søskende. Og det var et meget mørkt værelse, der var ikke rigtig noget lys uden for, det var jeg vant til, så det var meget mørkt. Og jeg kan tydeligt huske, at en nat, der kunne jeg se, at der stod en engel for fodenden af hver seng, der var derinde. Jeg så det som et lys, og jeg tænkte, at det måtte være vores skytsengle, for jeg havde en ide om, at alle havde sådan en, der stod og passede på en.  Og det hyggede jeg mig med, for jeg synes, at det var rart, og de gjorde ikke noget, de sagde ikke noget, jeg kunne bare se dem. Og så faldt jeg i søvn og var glad for det, og næste dag fortalte jeg det til mine forældre. Og de kunne slet ikke forholde sig til det, de sagde : ”Det skal du ikke tænke på, Birgit, det er bare lyset ude fra gaden”.  Og da begyndte jeg at blive frygtelig nervøs, for det følte jeg ikke, at det var. Jeg følte mig meget alene, som Palle alene i verden, for de bekræftede mig ikke i det.  Jeg følte mig meget skidt tilpas . Og da jeg skulle i seng den efterfølgende nat, da kunne jeg se dem igen. Og da blev jeg meget, meget bange. Jeg besluttede mig til, at jeg ville gå op, for der var jo et vindue, godt nok, og der var jo også lidt lys udenfor, så jeg tænkte : ”Gad vidst om de har ret.” Så jeg gik op og trak gardinet for, så jeg med sikkerhedkunne sige, at det er ikke lyset derude, og lagde mig ned i sengen igen. Men da kunne jeg bare se dem endnu tydeligere, for da var der blevet endnu mørkere derinde.  Og da blev jeg virkelig bange, jeg begyndte at svede over det hele. Og så sagde jeg det selvfølgelig næste dag : ”Jeg gjorde det der, og jeg kunne stadigvæk se dem ”. Og igen fik jeg at vide: ”Det skal du ikke tænke på, det gør ikke noget, det er lige meget, for det er bare lyset udenfor.” Og det gjorde, at resten af den tid, vi var der, der bad jeg til Gud om, at jeg måtte falde hurtigt i søvn inden de slukkede lyset – så jeg ikke kunne se englene. Fortsættes næste side.