| Det er rigtigt. Det er mange, der sætter Jesus, Sananda, som han også kaldes op på en piedestal. Og det ønsker han slet ikke, han vil gerne gå ved siden af os og være nede på Jorden ved siden af os. Og det viste han os faktisk dengang for over 2000 år siden, hvor det var ham, der vaskede apostlenes fødder. Det var jo en ydmyg handling. Det var måske snarere de andre, er der nogen, der vil mene, der skulle vaske hans fødder. Det var der også en, der gjorde, Maria Magdalene, med sine tårer, der faldt ned på hans fødder. - Men det gjorde han og det gjorde han lige præcis for at vise, at vi skal være gode ved hinanden og vi skal ikke ophøje os selv. Vi skal bevare ydmygheden i hjertet. Det er også en af Kuthumis grundregler, vi skal huske, at der er noget, der er større end os. Ja, for mestrene har jo ikke selv noget ønske om at blive sat derop, så vidt jeg har forstået ? Nej overhovedet ikke, tværtimod. De vil, at vi skal være bedste venner og gå ved siden af dem. Vi skal hjælpe hinanden, og vi skal også hjælpe hinanden på Jorden. Har du også oplevet en forandring i selve forløbet af kurserne, at det f.eks. går stærkere i dag, at folk for hurtigere åbning ? Er det noget, der har forandret sig ? Ja, det synes jeg. Når jeg kigger på min egen løbebane, og som jeg sagde før: ”Lige tiltrækker lige”, så jeg tiltrækker selvfølgelig også nogen, der er kommet videre med sig selv, end dengang jeg startede. For tingene skal jo passe sammen, læreren skal jo gerne være mindst et hestehoved foran . Men bortset fra det er energierne altså blevet stærkere på Jorden. Det er blevet nemmere at få kontakt både med mestrene og med vor far selv. Synes du, at vi her til sidst skal tage en prøve på kanalisering - hvis der er nogen, der har lyst til at sige noget ? Jeg kan lige prøve at stikke antennen op og høre, om der er en, der gerne vil sige noget til alle lytterne. Og jeg beder om at få at vide hvem det er, selvfølgelig, hvis der er en. Ja, det er der. Hun siger: ”Jeg er Maria, lysets datter. Til alle jer, der sidder og lytter: Husk stilheden, kære børn. Det er i stilheden, der sker allermest. Når I er stille indeni, mærker hvem I er. Lytter. Lytter til jeres hjerte. Det er der, I finder alle svarene på, hvad I skal, hvad I savner, og hvem I er. Jeg er med jer. Jeg er Maria, lysets datter. Velsignet være eder. Jeg takker for opmærksomheden.” Denne radioudsendelse blev sendt d.22.4 2003 |