Jesus-Sananda

Kære børn af Lyset

Tiden er nu kommet til for alvor at give slip på alt det I ikke længere har glæde ved i livet. Mennesker, arbejde, begrænsninger I sætter for jer selv.
Strømsvigt på Jorden. Først i USA, så Sverige, Danmark og Italien - tror I det er tilfældigt?  Det er Mars energierne der gør sig gældende, og det er også den energi, I nu skal bruge til at handle på. Gør op med jer selv, hvad I virkelig ønsker og tro på det. Gå efter det. Omsæt jeres tro til handling. Bevar roen og lad jer ikke fortvivle. Jeg er med jer hele vejen

Aldrig før på Jorden har I kunnet manifestere så hurtigt som nu. Brug jeres Mesterenergi i Lysets tjeneste. Jordens befolkning skal samles til en stor familie på tværs af alle skel, racer, tro og religioner. Det er ikke religionerne I skal sætte jer fast på, men i at have et forhold til Gud, vores far i universet!
Alle Mestrene I kender og har hørt om, vandrer på Jorden. I er ikke alene i denne proces.
Jorden er fyldt med Stjerne- Engle- og devamennesker, med gamle vise sjæle, der har bevidsthed om og kærlighed til Jorden fra andre universer. Der findes mange universer og nye kommer til hver dag

Hvilket univers har du der læser mine ord lige nu? Ønsker du at lave det om? Vidste du, at det faktisk kan lade sig gøre, hvis du vil?
Lyt til børnene og de gamle af dage. De har meget tilfælles. Børnene der fødes på Jorden kommer lige fra Gud og de gamle af dage skal til at fødes på ny, når de forlader den fysiske dimension. De går alle med visdom om Gud i hjertet, for alle som en er I Guds børn. Så elsk hverandre og vær kærlige ved jer selv. Alle som en har I fortjent det bedste. Hvad er det bedste for dig min ven?

Alle som I  har kærlighed til vil altid bo i jeres hjerter og de hverken kan eller vil forlade jer.  Mange mennesker går i sorg over at miste deres kære i denne tid, men vid nu at I aldrig mister nogen. Kærligheden binder jer sammen for evigt
Jeg er den første og den sidste og jeg forlader jer aldrig. I er elsket.
Jeg er Lysets søn Jesus-Sananda, jeres ven og beskytter i al evighed Amen!

Kanaliseret af Birgit Elisabeth Friis Emdal oktober 2003
WWW.CHRISTSPIRIT.COM
Tidligere kanaliseringer