Vær hilset I kære børn af Lyset!

Se til at værne om de sande værdier i livet. Hvad nytter det at eje alt, hvis I mister jer selv på vejen?

Mange mennesker løber efter nogen eller noget og har samtidig følelsen af ikke at kunne nå det, der virkelig betyder noget.

Det der betyder mest i livet er dog kærligheden. Kærligheden til livet, til jer selv, til jeres kære, til Gud.

Det hele er inde i jeres hjerter, så se indad, se til Gud i jeres hjerter, og I vil finde alt det, I søger og mere til.

Det er i sandhed urolige tider på Jorden, men så meget desto vigtigere er det, at I finder ind til freden i jeres hjertecenter.

Er I dybt forankret i hjertet, kan intet vælte jer omkuld.

Vær stærke i troen kære børn og vid, at I ikke er alene. Vi er mange Mestre på Jorden, som arbejder sammen med jer alle i kærlighed og respekt for den enkeltes

udvikling og behov.

Se glæden i de små ting, fryd jer over når Fader sol skinner på jer og at hver eneste dag er en gave fra Gud.

En gave som kan udnyttes optimalt til at give og modtage kærlighed

At give er dog den største glæde af alle.

Vor Herre Jesus Christus gav af hele sit hjerte alt hvad han havde til alle os andre.

Giv idag til en du har kær og få tifold tilbage imorgen

Tænk kærligt om jer selv og hverandre og vid at intet menneske er alene, vi er alle forbundet

Alle er I elsket og set af Gud

Jeg er Johannes/Kuthumi en af Jesus 12 apostle


Kanaliseret af Birgit Elisabeth Friis Emdal 29.10 2003



Tidligere kanaliseringer